The Crestroyer Theory er en teori om kvantefelt og bevidsthed. Crestroy er et sammensat ord fra create og destroy. Deraf ordet Crestroy at skabe og af-skabe. Enheden der skaber og af-skaber kaldes en Crestroyer.
Otto Krog er selvlært kvantefysiker, filosof og kosmolog. Han har lavet TV om filosofi og naturvidenskab, og har i årevis studeret populær videnskab om fysik og filosofi. Han har udgivet videnskabelige artikler om lysets hastighed og den universelle gravitationskonstant, og har fornylig udgivet en artikel om The Crestroyer Theory.
Maja er uddannet yogalærer, meditationslærer, kaospilot og coach. Hun har arbejdet som leder i det private erhvervsliv igennem flere år og har været selvstændig i over et årti. Hun har stor erfaring med at holde rum for grupper og individer og hun har hjulpet utallige virksomheder og mennesker med at finde det rigtige næste skridt på livets vej. Den positive og kreative måde Maja håndtere livets modgang på, giver hende en naturlig lethed i hendes måde at lære fra sig, hvor humor og smil er en del af pakken. Hendes erfaring som yoga- og meditationslærer giver hende en grounding og en sans for kropsliggørelse, som hun fletter naturligt ind i alle hendes forløb og events.
Henning R. Jensen har siden
2019 holdt foredrag rundt i Danmark for virksomheder, foreninger og private. Foredraget hedder "Derfor skaber du dit eget liv - med baggrund i kvantefysikken."
Han forklarer, hvorfor vi videnskabeligt kan konkludere, at vi har langt større indflydelse på det liv, vi lever og skaber, end vi normalt er opmærksomme på. Vi er skabere af livet, ikke ofre for livet.
Henning Jensen er en god sparringspartner for Otto Krog, da de ikke altid er lige enige om hvad der foregår i kvantefeltet. Henning har 28 års erfaring indenfor IT og forretningsudvikling.
Desuden er Helle Brinch en stor inspiration i projektet. Hun er uddannet HD, psykoterapeut og hypnoterapeut og har været aktiv i 22 år som spirituel guide.
Teorien går i sin essens ud på at man kan styre og kontrollere sit liv ved at lære at kontrollere det vi i kvantefysik kalder kvantefeltet. Du lærer dette igennem guidede meditationer.
Oprindelsen af Universet skete i et hav af uendelig lys. Dette lys blev kondenseret til det første brintatom af en Crestroyer, et skabende lysvæsen kan vi kalde den. Samtidig med at Crestroyeren skabte det første brintatom skabte Crestroyeren et spejlbillede af dette brintatom i sit eget univers. Det kalder vi for et multivers for at bruge et ord man kender i kvantefysik. Nu har Crestroyeren muligheden for at observere både det fysisk skabte men også et spejlbillede af det skabte, et billede i Crestroyerens univers, multiverset. Der kom flere Crestroyere til og universet blev således skabt af en fælles enighed om at det fysiske univers eksisterer. Alle skabende lysvæsener har deres eget multivers, som er et spejlbillede af det fysiske univers. Der findes tæt på uendelig mange Crestroyere i universet, og disse skaber i fælleskab det fysiske, som er vores virkelighed.
Der findes matematik bag galskaben. Den oprindelige elektromagnetisme der blev skabt af Crestroyeren, kondenserede i brintatomer. Crestroyeren skabte det fysiske univers samtidig med at den skabte sit eget spejlbillede af det skabte. Dette spejlbillede ligger i Crestroyerens hukommelse som et multivers. Multiverset er opbygget af elektromagnetisme som det fysiske univers men i en modsat fase. Denne modsatte fase holder brintatomet stabilt. Dvs at det fysiske univers kører i en fase og multiverset kører i den modsatte fase. Dette gør at det er muligt at håndtere traumer og uønskede følelser ved at lade disse elektromagnetiske bølger optræde igen i multiverset. Rent matematisk opløses således den mentale energi, og traumet forsvinder. Alt dette er beskrevet matematisk i en uploadet artikel på researchgate. Denne artikel finder du her:
Vi hjælper dig gerne! Kontakt os for eventuelle forespørgsler eller assistance.